Stressindikatortesten
Stressindikator er udviklet af Ph.D. Kenneth M. Nowack og bearbejdet til dansk af cand.psych.aut. Henrik Søndergaard i samarbejde med Hogrefe Psykologisk forlag.
Stressindikator identificerer det oplevede stressniveau samt sundheds- og livsstilsvaner, som enten beskytter mod stress eller øger stresspåvirkeligheden.
Stressindikator afdækker følgende områder
Stress og sundhedsvaner
Motion
Søvn/afslapning
Kost og ernæring
Helbredsbeskyttelse
Socialt netværk
Sociale relationer
Mental hårdførhed
Stresshåndtering
Psykisk velbefindende
Trusselsminimering/problemfokusering
Type A adfærd
Stresshåndtering
-
Positiv vurdering
-
Negativ vurdering
Tilbagemelding og rapport
Stressindikator inkluderer en omfattende fortolkningsrapport, der indeholder en personlig profil, hvor testpersonens svar er sammenlignet med en norm bestående af en stor gruppe tilfældigt udvalgte voksne danskere.
Væsentlige afvigelser fra det gennemsnitlige i positiv eller negativ retning opgøres som henholdsvis sundhedsressourcer og sundhedsrisici. Fortolkningsrapporten indeholder konkrete råd og anbefalinger afhængig af testpersonens scores på de 15 skalaer.
Endelig rummer fortolkningsrapporten en personlig handleplan til fastholdelse af testpersonens stressreducerende og helbredsfremmende forandringsønsker. Den brugervenlige fortolkningsrapport og handlingsplan gør det muligt at rådgive testpersonen præcist og grundigt i forhold potentielle stresskilder samt hvordan personen selv kan reducere og forebygge stress.
Certificering
Hogrefe Psykologisk Forlag har indgået et samarbejde med HR Care, der løbende afholder kurser og certificeringer.
Certificeringen foregår online og afholdes ca. 2 uger efter kurset. Efter bestået certificering vil man få 3 tests, så man kan komme igang med det samme.
For yderligere oplysninger om certificering, kontakt os på info@hrcare.dk eller telefon 70 25 56 57.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig kurset ved at kontakte os på tlf. 70 25 56 57 eller email info@hrcare.dk. For psykologer som er medlem af Dansk Psykologforening (DP) og psykoterapeuter medlem af Psykoterapeutforeningen er der en medlemsrabat.