top of page

Ferie uden stress

 

Ferien står for døren, men mange har svært ved at slippe deres arbejdsmæssige forpligtelser og få ordentligt hvilet ud og genopladet energireserverne. Dansk Industri kommer med fem gode råd for at undgå stress og få det meste ud af ferien:

 

1. Kom ned i gear. Hvis overhovedet muligt er det vigtigt at afholde de tre ugers ferie, som ferieloven giver ret til. Det giver kroppen tid til at komme ned i gear og restituere sig.

2. Prioriter opgaverne. Der er måske mange opgaver, som man føler, at man skal have afsluttet, inden man tager på ferie. Det kan skabe stress. Vurder, i samarbejde med ledelsen og kollegerne, hvilke opgaver, der evt. kan vente.

3. Sæt ”out of office-assistenten” på før og efter ferien. For at få ro til at afslutte de sidste opgaver kan man sætte det automatiske ‘out of office’-svar allerede et par dage før man tager på ferie. På samme måde kan man vente en dag eller to med at annullere det, så man giver sig tid til at gennemgå de mails og eventuelle opgaver, der er tikket ind i løbet af ferien.

4. Luk for arbejdstelefon og computer. På ferie er det vigtigt er holde fri og være nærværende over for sine omgivelser - og det er svært, hvis man jævnligt skal checke arbejdsmails eller endda føler sig presset til at løse arbejdsopgaver. Hvis det giver mere ro kan man eventuelt aftale faste intervaller, hvor man checker sin arbejdsmail.

5. Ingen er uundværlig. Ved at holde rigtig fri viser man også sine kolleger, at man har tillid til, at de løser opgaverne fuldt ud tilfredsstillende - også når man ikke selv er til stede.

 

Læs hele artiklen på Dans Industris hjemmeside - og god ferie!

bottom of page