Outplacement skal håndteres professionelt
I disse økonomisk vanskelige tider sker det desværre af og til, at virksomheder er nødt til at skille sig af med nogle af deres medarbejdere. Det er en traumatisk proces for alle involverede parter - en proces som nødvendigvis må håndteres med den allerstørste professionalitet.
Traumatisk proces
Undersøgelser viser, at for de fleste danskere hænger job og identitet uløseligt sammen. Derfor kan det opleves som et personligt tab, når man mister det arbejde, som man har investeret en stor del af sin identitet i. Det er altafgørende, at forløbet håndteres med ansvar, omsorg og først og fremmest viden om de psykologiske mekanismer, der er i spil i sådan en situation.
Faglighed og indlevelse
De fleste af HR Cares psykologer har mange års erfaring med erhvervs- og krisepsykologi, herunder afskedigelser og outplacement. Med deres høje faglighed kan de være med til at skabe afklaring for de opsagte medarbejdere og dermed bedre forudsætninger for at komme videre i deres karriere med så få personlige omkostninger som muligt. Samtidigt skaber det tryghed blandt de øvrige medarbejdere at opleve en ledelse, der udviser omsorg og ansvar for personalet - også når vejene skilles.
Landsdækkende service
HR Cares psykolognetværk er landsdækkende - så vi kan løse opgaven uanset hvor i landet jeres virksomhed befinder sig. Kontakt os på 7025 5657 eller info@hrcare.dk for at høre, hvordan vi kan assistere netop jeres virksomhed med at gennemføre en omorganisering trygt og professionelt.