top of page

Massageordninger

HR Care har i mange år leveret massageordninger til danske virksomheder. Vi har dygtige og erfarne behandlere og samarbejder med de bedste massageskoler og uddannelsessteder for zoneterapi. Det sikrer behandling af højeste kvalitet. Et samarbejde med HR Care er til gavn for både virksomhedens bundlinje og medarbejdere. 

Massage typer

FYSIURGISK MASSAGE

Book

Den mest udbredte type massage og den behandlingsform, som vi primært tilbyder. Det er en dybdegående massageform, hvor massøren arbejder i væv og muskulatur. Fysiurgisk massage kan udføres som en kombination af dybde- og bindevævsmassage og er derfor velegnet til at behandle, lindre og forebygge smerter og muskelspændinger, som for eksempel spændingshovedpine, smerter i nakke og skuldre eller myoser. Muskulaturen bliver gennemarbejdet og eventuelle skader kan afhjælpes.

HOLISTISK 

MASSAGE

Book

Det er en enkel, dybdegående massageform, der tager udgangspunkt i idéen om at krop og sind hænger uløseligt sammen og ser kroppen som en helhed. Gennem lange strøg kombineret med muskelstimulerende greb løsnes de dybereliggende spændinger i kroppen, og den naturlige balance genoprettes. Massagen afsluttes med blide healende tryk og afspænding.

NORDLYS 

MASSAGE ® 

Book

Det er et moderne, allround behandlingssystem, som forener klassisk massage med en kropspsykologisk forståelse af kroppen. Nordlys Massage® er behagelig og dyb, og hvad enten det handler om at skabe sundhed og velvære, behandle stress og spændinger eller skavanker og sygdomme, er det altid det hele menneske, der er i fokus.

Fleksibel finansiering

Virksomheden kan vælge blandt flere former for finansiering:

 

firmafinansiering

løntræksordning

medarbejderfinansiering

 

Læs mere om bruttolønsordning og kontantlønsnedgang  på SKATs hjemmeside.

 

Massageordninger til virksomheder

En professionelt håndteret massageordning er sund fornuft, både når det gælder økonomien og medarbejdernes sundhed. Massage kan forebygge en række arbejdsskader, som ellers nemt resulterer i sygedage og nedsat produktivitet: nakke- og skulderspændinger, hovedpine, rygproblemer og andre belastningsskader, der kan opstå i forbindelse med især stillestående arbejde. Erfaringerne viser, at investeringen forrenter sig godt: massageordninger er lige med reduceret sygefravær og forbedret trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne – og øget produktivitet for virksomheden. 

 

Massagetyper

Valget af massør er helt centralt for ordningens succes. Der kan være stor forskel på om massøren er uddannet med hovedvægt på den fysiurgiske eller den mere velværebaserede behandling. Her kommer HR Cares ekspertise ind. I samarbejde med kunden vælger vi den massør, der vil gøre netop jeres ordning til en succes. Og sammen med jeres kontaktperson følger vi løbende ordningen og tilpasser hvor der er brug for det.Alle vores behandlere har en certificeret uddannelse inden for den type behandling, som de udfører, og de fleste mestrer flere behandlingsformer.

Zoneterapi

Zoneterapi kan være med til at genoprette en ubalance i kroppen, som kan skyldes sygdom, smerter, træthed eller generel utilpashed. Under og på vores fødder findes et fuldstændigt ‘kort’ over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en såkaldt reflekszone på fødderne. Ømhed i en reflekszone kan betyde, at den tilsvarende del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer kan zoneterapeuten afhjælpe problemer andre steder i kroppen og genoprette dens balance. Zoneterapi kan således medvirke til at forbedre medarbejderne generelle sundhedstilstand, hvilket igen betyder færre sygedage i virksomheden. 

 

Hvordan gør vi?

Vi skræddersyr ordningerne efter jeres behov og ønsker, og gennemfører dem uden besvær for jeres virksomhed. Vi opretter en klinik på jeres virksomhed – eller I kan benytte en af vores associerede klinikker rundt omkring i landet. Medarbejderne bestiller selv deres tider via vores hjemmeside, under Online booking.

bottom of page